Bliv klogere på de forskellige komponenter i computeren gennem demovares computerguide – så næste gang, at du skal ud og købe en ny billig bærbar, så ved du hvad du skal kigge efter. Vi forsætter vores computerguide med et indblik i, hvad RAM er og hvad du skal kigge efter i forhold til dit behov.

    Definition af RAM og deres formål

    RAM er en forkortelse for "Random Access Memory" og er din bærbar computers arbejdshukommelse. Det er det sted i computeren, hvor styresystemkompenenter, programmer og anden data der bliver brugt meget bliver opbevaret, så computeren får hurtig adgang til det data. Fordelen ved RAM er, at det er meget hurtigere for computeren at læse og skrive data informationer her, end ved en harddisk. Data der bliver gemt på RAM er til forskel fra en harddisk flygtigt, det vil sige, at RAM mister alt den data der har været lagret i dem, når computeren afbrydes. Man kan sammenligne RAM med menneskets korttidshukommelse; den kan også kun klare en vis mængde information på en gang, derefter er den nødt til at rydde op, og måske lægge noget ned i langtidshukommelsen.

    Hvor meget RAM skal man bruge?

    Mængden af tilstrækkeligt hukommelse i din nye bærbar computer, er afhængig af dine brugsvaner. Jo flere RAM du har i din computer, jo flere programmer kan du have kørende på samme tid, uden at din bærbar begynder at blive sløv. Når computeren ikke har flere RAM at bruge af, begynder den at hente data fra din harddisk, og det er her, du vil bemærke, at din computer begynder at blive sløv. En god tommelfingerregel at benytte sig af, i forbindelse med bestemmelsen af, hvor meget hukommelse der er nødvendigt for dig er, at kigge på kravene til det software du har intentioner om at køre. Undersøg de enkelte programmer og kig både på minimum og anbefalede krav. Typisk vil du gerne have mere ram, end det højst angivede minimumskrav og ideelt mindst lige så meget som højst angivede anbefalde krav.

    Demovare anbefaler minimum 4GB RAM på en ny bærbar med Windows 10.

    Oversigt over anbefalet minimum RAM til spil og programmer


    RAM typer og deres hastighed

    Mere eller mindre alle bærbare computere i dag bruger hukommelsestypen DDR3, som kan fås med forskellige hastigheder. I fremtiden vil man se en ny type hukommelse kaldet DDR 4 til bærbare computere, men man forventer først de vil ramme markedet i slutningen af 2015 eller i år 2016. Der er forskel på, hvor hurtige RAM er, til at læse og skrive data. Foruden RAM type, så er det Clock hastigheden der bestemmer hastigheden på RAM. Nogle fabrikanter og butikker opgiver i stedet for Clock hastigheden, båndbredden på RAM, som altid er 8 gange Clock hastigheden. F.eks. DDR3 1333 PC3-10600 betyder, at RAM typen er DDR3, hastigheden er 1333 MHz og båndbredden er PC3-10600. I den nedenstående liste, er RAM typer og deres hastigheder samt båndbredde listet fra hurtigst til langsomt.

    - DDR4 3200 / PC4-25600
    - DDR4 2666 / PC4-21300
    - DDR4 2133 / PC4-17000
    - DDR3 1600 / PC3-12800
    - DDR3 1333 / PC3-10600
    - DDR3 1066 / PC3-8500
    - DDR3 800 / PC3-6400

    Opgradering af RAM på din bærbar

    De fleste bærbare computere i dag, har en lille låge på undersiden, man kan åbne ved at skrue en enkelt eller to skruer ud. Her kan man nemt selv udskifte, opgradere computeren RAM eller tilføje flere hvis der er plads til et ekstra RAM modul. Nogle enkelte bærbare, har ikke nogen ekstern låge eller panel, det betyder typisk, at hukommelsen ikke kan opgraderes.

    Muligheden for at kunne opgradere RAM på den billige bærbar kan være vigtigt, da man ofte har intentioner om at bruge computeren i flere år. Ens behov kan ændre sig, det kan være et nyt spil eller et studierelateret program, der har et større krav til RAM, end hvad der sidder i den bærebare computer.

    Billig bærbar hos Demovare

    Vi håber du er blevet klogere på dit behov, så din nye bærbar den RAM hukommelse du har behov for. Hos demovare sørger vi for, kun at opkøbe computere, hvor man får meget for pengene. Så hvad enten det er en ny billig bærbar, skolecomputer eller en gamer bærbar, så vil vi opfordre dig til, at kigge vores sortiment i gennem.

    Find billige computere fra Demovare - klik her